Fire år i træk, har min datter og jeg været på mor-barn ridelejr ved Caroline hos Ridecare.dk. Det kan I læse om her. 

I år skulle vi prøve noget nyt. Sara var på Mentor ridelejr – måske kommer der et indlæg om det senere? Mens jeg valgte at afprøve Carolines MindCare ridelejr.

MindCare ridelejr – hvorfor?

Hvorfor en MindCare ridelejr? Jeg læste om Carolines MindCare weekend, gik et par dage og var så inde og læse igen. Et eller andet dragede mig. Jeg

Corona-venlig morgenmad

har altid været tiltrukket af at prøve nye ting af inden for hesteverdenen. Så en kombination af mindfulness og heste? Det skulle afprøves.

Da det endelig blev tid til, at jeg skulle afsted, havde jeg faktisk ikke de store forventninger til, hvad jeg ville få ud af det. Men, jeg var nysgerrig, meget nysgerrig, og glædede mig helt afsindigt.

5 deltagere var vi. Alle med forskellige baggrunde for at komme. En havde redet og haft hest i mange år men havde fået rideangst efter flere voldsomme fald fra hest, to havde kun redet ganske lidt men havde et stort ønske om at lære mere – men var samtidig lidt utrygge ved hestene. En havde redet lidt som barn men ville gerne i gang igen og så var der mig, som var nysgerrig på, hvordan man kan kombinere mindfulness og heste/ridning.

Ridelejren blev afholdt af Caroline, men da hendes mand, Peter, blandt andet er uddannet psykoterapeut og stress coach var det også muligt at få sessioner ved ham.

Dag 1

Vi ankom en sen fredag eftermiddag i april og fik hilst på  hinanden og hestene. I stedet for den normale introduktion “jeg hedder, jeg kommer fra, jeg arbejder med …” fik vi en anden kort opgave. Den bestod i en kort introduktion til positiv psykologi og en øvelse med de 24 styrker fra positiv psykologi. Her skulle vi vælge de 5 styrker, vi syntes passede bedst til os – eller hvordan vi gerne ville have at andre skulle se os.

En spændende øvelse, der gjorde, at vi allerede efter få timer, kendte hinanden på et dybere plan.

Dag 2

Lørdag formiddag startede vi med en mindfulness øvelse i stalden. Fem heste var taget ind i stalden, en til hver deltager. Nu skulle vi hver især gå lidt rundt og fornemme hvilken hest, vi ønskede at være sammen med til øvelsen (som vi ikke vidste, hvad gik ud på). Herefter skulle vi stille os ind i boksen til “vores” hest og lave mindfulness øvelser, guidet af Caroline. Dette blev en meget følelsesladet øvelse for flere, men der var plads til det og det føltes rart, at der var plads til dette.

Nu skulle vi tage samme hest med på ridebanen. Her skulle vi gå lidt rundt og bare mærke os selv og hesten, og så var vi klar til næste øvelse. Der var lagt 5 bomme på tværs af ridebanen, en bom til hvert par. Caroline bad os om at gå over bommen med hesten og efterfølgende blev vi spurgt, om vi havde tænkt over, hvordan vi gik over bommen – øhhh…. næhhh … ikke jeg i hvert fald. Dernæst skulle vi gå over bommen igen, men på en anden måde – så blev hjernecellerne aktiveret og der var fuld koncentration om opgaven. Dette gentog sig til vi havde været over bommen på 5-6 forskellige måder, argh det blev udfordrende til sidst for en ikke-kreativ person som jeg! Slutteligt drøftede vi opgaven – om vi havde nemt ved at finde nye måder, om vi kiggede på de andre etc. Konklusionen var, at der altid er forskellige strategier til at løse en opgave og det handler om at finde den mest optimale for sig selv.

Lørdag eftermiddag var der mulighed for at få en session med Peter, en rideteknisk session med Caroline eller begge dele. Flere valgte begge dele, mens jeg blot valgte en rideteknisk session. Dem, der valgte begge dele, sagde, at det gav rigtig meget mening at have snakken med Peter, inden de skulle op på en hest ved Caroline, da de kunne først kunne få italesat nogle af de ting, der måske gjorde det svært for dem i samspillet med hesten.

Jeg selv blev tildelt en ung islænder, som ikke havde været redet så længe. Jeg kunne godt mærke lidt utryghed i maven. Så var det jo fantastisk at have Caroline til at guide mig i at håndtere det. Et skridt op på skamlen. Luk øjnene. Træk vejret. Tænk på en fuldstændig tryg oplevelse/fornemmelse med min egen hest derhjemme. Når jeg var klar – et skridt mere op ad skamlen. Indtil jeg var klar til at sætte mig på hesten (skamlen bestod af tre trin). Skridt rundt med trækker, indtil jeg fik trygheden. Skridte selv rundt. Når jeg var klar – trav. Bliv ved med at finde tilbage til den gode oplevelse.

Det har jeg kunnet tage med hjem. Når Fabio bliver lidt for ivrig i skridten, kigger lidt for meget ud af porten (som irriterer mig), ja, så har jeg nu et redskab til at finde tilbage til den gode oplevelse/fornemmelse i stedet for at blive frustreret.

Lørdagen sluttede af med lækker mad, hygge og gode snakke.

Dag 3

Søndag formiddag skulle vi på skridttur. Alle kunne være med og der var mulighed for at blive trukket, hvis man var utryg. Jeg fik en rar tinker, som skridtede dejligt frem og var til at stoppe. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Rent MindCare.

Søndag eftermiddag var der igen frit valg: mulighed for at få en session med Peter, en rideteknisk session med Caroline eller begge dele. Jeg valgte igen en rideteknisk session. Jeg ville gerne ud at tølte (det gør jeg den ene gang om året, jeg er hos Caroline – og jeg elsker det). Jeg fik tildelt en meget sensitiv islænder. Den var ikke bange, men meget opmærksom på – og klar til – hvad rytteren ønskede fra den og trippede afsted i skridt. Her fik jeg virkelig brug for det, vi havde haft fokus på om lørdagen med at slappe af, trække vejret og huske den gode oplevelse.

Og så var weekenden gået. Ingen var klar til at skulle hjem, men sådan var det nu engang. Min fornemmelse var, at alle havde haft en fantastisk weekend og da den første nervøsitet over for hestene havde lagt sig, kom der kom hurtigt store smil på læberne hele vejen rundt. Og, de kom ikke af igen!

Konklusion

Min nysgerrighed blev stillet. Jeg har nu fået et lille indblik i, hvordan man kan bruge mindfulness i arbejdet med hestene – jeg er sikker på, at der er meget mere at lære. Samtidig kan jeg se, hvordan de øvrige deltagere, der var lidt utrygge ved hestene, blomstrede i løbet af dagene og virkelig så ud til at være klar på nye heste-eventyr.

Nu sidder jeg og skriver på dette indlæg en lille måneds efter og får helt lyst til at skulle af sted igen. Måske er der stadig plads på næste MindCare ridelejr i oktober …