Så lykkedes det! Fabio og jeg kom til vores første rigtige stævne!

Som I kan læse i mine tidligere indlæg, har jeg længe taget tilløb til at skulle til stævne med Fabio (Når biddet ikke er godkendt…, og Stævne – tilmelding og framelding).

Vi startede LA1-A og LA2-A til et klubstævne i nærheden.

Hvordan gik vores stævne så?

Ja, det er der faktisk delte meninger om. Lad mig dele min egen opfattelse først.

Jeg var så nervøs, som jeg ikke har oplevet det i mange, mange år (faktisk ikke siden jeg gik til eksamener, tror jeg). Det var lidt latterligt, jeg er et voksent menneske og hvad var der egentlig at være nervøs over? Jeg var nervøs for, hvordan Fabio ville opføre sig, om jeg kunne huske programmerne, hvordan en spinkel araber ville klare sig mod store (ofte) DV heste og meget andet udefinerbart.

Fabio opførte sig helt igennem fantastisk. Stod bomstille og kiggede, da vi trak ham ud af traileren. Kiggede lidt på dommertårnet (heldigvis skulle vi opvarme på en bane med et dommertårn svarende til det på stævnebanen) og en mur fra springbanen, der var lagt i græsset, men han lod sig nemt overtale til at gå forbi. Ellers var der intet med ham!

Programmerne kunne jeg huske, men jeg blev trukket ret meget for at ride upræcist! Dumt, men nerverne var på spil og det var mit første stævne. Så det er acceptabelt og da heldigvis nemt at rette op på. Det tænkte jeg dog ikke så meget over inde på banen, men kunne godt genkende det, da jeg læste kritikkerne. Ellers syntes jeg faktisk, at det gik rigtig godt. Jo, vi havde flere fejl og vores øgninger var ikke gode (men, det vidste jeg på forhånd, at de ikke ville være).

Mit mål havde været at se, hvordan Fabio ville opføre sig og få et par gode ture på banen og begge delt blev opfyldt til fulde. Ville der så snige sig lidt gode point vores vej, ja, så var lykken gjort.

Dommerens opfattelse

Det gjorde der dog ikke. Dommeren syntes nemlig ikke, at vi var så gode. Vi red til 60,556% i LA1 og 62,414% i LA2. Ikke prangende vel?

Jeg blev selvfølgelig trukket for at være upræcist og umarkerede øgninger, som skrevet ovenfor, ellers var der mange kommentarer på, at der manglede afskub og rummelighed, mere bæring, savner styrke. Det havde jeg ikke helt set komme og det er også forskelligt fra den online bedømmelse jeg fik tidligere (læs mere her: Stævne alligevel – eller næsten), men der er jo nok noget om det, og jeg vil bestemt arbejde på at få mere styrke og bæring ind i vores ridning.

Næste skridt

Min underviser og jeg har efterfølgende haft mange samtaler omkring, hvad jeg skal ride til mit næste stævne – for ærligt, jeg har fået blod på tanden og vil af sted igen! Fabio har ikke en gang som de store DV-heste og vil selvfølgelig få det svært i konkurrence med dem. Så hvad skal vi ride næste gang? Vi snakkede om, at det kunne være sjovt at ride til et araberstævne og blive bedømt mod heste/ponyer af samme type. Der er et her i august, men der kan jeg desværre ikke. Vi snakkede også om at melde til en pony LA-klasse uden for konkurrence for at blive bedømt mod andre ponyer. Så vil der heller ikke være så langt rundt på banen, hvis vi vælger en klasse på B-bane.

Der er flere muligheder, men faktisk har jeg meldt mig til noget helt tredje i slutningen af september. Jeg har nemlig meldt os til endnu et D-stævne i LA2-A. Dette for at undersøge, om vi vil få samme kritik ved en anden dommer, for at have noget at sammenligne med. Så nu skal der trænes. Selvfølgelig øvelserne fra LA2 og at ride mere præcist, men jeg vil også have fokus på overgange mellem gangarterne og temposkift i gangarterne. Trænes skal der i hvert fald og det fede ved at ride stævne er, at det er noget meget målbart og konstruktivt at arbejde efter.

Vi glemte desværre at tage billeder på dagen, så I må nøjes med træningsbilleder hjemmefra. Billederne er taget af min kollega Jakob Veje Hansen.