Tanker siden sidste stævne

I juli var jeg til mit første stævne med Fabio, og det gik ikke helt som forventet, som I kan læse om her: Fritidsrytteren til stævne

Der er gået lidt tid siden, jeg var af sted til dette stævne og skrev blogindlægget. Nu sidder jeg med en lidt anden fornemmelse, end da jeg skrev indlægget. Jo, jeg syntes stadig, at turen gik bedre end pointene viste, men i flere tilfælde var det rytterens skyld, at pointene ikke kom. Jeg red meget upræcist, var ekstremt nervøs og tankerne virvlede rundt i hovedet. Så er det måske heller ikke nemt for den lille pony at yde optimalt – eller for dommeren at give mig de point, jeg vil  have … 😉

Nå, men revanche skulle der til. Så ret hurtigt meldte jeg mig til det næste stævne. Det var jeg så til lørdag den 26. september. Jeg havde bestemt mig for kun at ride en LA2. LA1 ligger ikke helt så godt til os med de mange øvelser i middeltrav og middelgalop. Det er ikke vores styrke. Samtidig ville jeg prøve kun at ride et program og så give den mere gas på opvarmningsbanen.

Til stævne

Dagen oprandt og vi skulle af sted. Jeg valgte faktisk ikke at give den voldsomt gas på opvarmningen, da jeg syntes, at han lagde sig rigtig fint til og reagerede rigtig godt på mig.

På banen var det en helt anden snak. Han var ikke til at drive frem – og dermed også meget svær at give ordenligt efter på synes jeg. Da jeg efterfølgende så videoer af ridtet, kunne jeg også se, at han gik med munden åben hele tiden og piskede rundt med halen. Hvad der skete, ved jeg simpelthen ikke.

Normalt, når jeg smider pisken, har han ikke så meget fremdrift som med pisk. Banen var rigtig tung (hvor opvarmningsbanen var lækker). Måske sker der noget i mig, så snart jeg rider på banen, som forplanter sig i ham? Jeg ved det ikke.

Uanset hvad, følte jeg slet ikke, at jeg havde den samme pony på banen som på opvarmningsbanen (og derhjemme). Jeg fik også kommentarer som “gerne mere bæring”, “uro fortil”, “savner rummelighed”, “kniber med bæring”, “bevar beæring i kontra”.

Vi endte på 62,931%. Hovedsageligt fordelt på karakterne 6.0 og 6,5. En ting er dog værd at fremhæve: Jeg fik to 7 taller! Begge givet i arbejdstrav efter kontragalop. Min tolkning af dette er, at vi efter galoppen har mere fremdrift i traven, jeg kan give bedre efter og får dermed mere bæring.

Hvad så nu?

Jeg skal hjem og fortsætte min træning med at give efter og ride frem/tilbage. Min venstre side låser rigtig meget, så det har jeg også fokus på. Og, så skal øve fremdrift uden pisk!

Inden stævnet, havde jeg bestemt, at det skulle være vores sidste stævne. Jeg er i bund og grund ikke stævnerytter, men synes faktisk at det er sjovt. Jeg har fået testet, at Fabio opfører sig pænt til stævner og er nu klar til at overdrage stævnetøjlerne til min datter. Jeg er sikker på, at de to får success til ponystævnerne.

Det er dog ikke alle, der vil have det på den måde. Min underviser og en anden meget dygtig og erfaren rytter mener – uafhængigt af hinanden – at det var fine points, jeg fik i weekenden, at jeg kan være stolt af dem og at jeg bare skal af sted igen for at få noget mere erfaring. Så kommer de højere point også. Jeg må indrømme, at det giver mig lidt blod på tanden. Og, som jeg fik at vide: “Bare fordi Sara skal ride stævner, udelukker det jo ikke, at du rider stævner”. Nååå nej, men det vil i hvert fald kræve et par nye ridebukser – jeg rider med nogle gamle, arvede ridebukser. Da vi kom tilbage til stalden kunne jeg ikke forstå, at de faldt så meget ned. Til min skræk opdagede jeg, at både knap OG lynlås var gået helt op! Og, jeg skal have fikset mine ridestøvler: Gaffatape fikser dog alt i situationen!

Så. Nu må vi se, hvad stævne-fremtiden bringer for os.

Hvis du læste med i mit forrige blogindlæg om at ride stævne, kan du måske huske, at jeg skrev om, at det kunne være sjovt at deltage i et araberstævne. I dette stævne red jeg faktisk mod to andre arabere – en lille hest og en større hest. Det var sjovt!