Ridelejr – for både mor og barn

Ridelejr – for både mor og barn

13. juni 2019 Af Tanja Laursen

For to år siden var min datter syv år, og jeg var egentlig ikke begyndt at overveje ridelejr til hende endnu. Der skete dog det, at jeg faldt over et opslag på Facebook med mor-barn ridelejr hos Ridecare v. Caroline Stjerndorff  – altså, en ridelejr hvor vi kunne tage af sted sammen. Jeg skyndte mig at tilmelde os, og det blev en stor succes for os begge. Så stor, at vi i Pinsen var af sted for 3. år i træk, samme sted vel at mærke.

Indlægget er blevet lidt langt, men jeg vil jo gerne have alt med. Jeg håber, at I holder ud til enden, ellers kan I springe ned til den overskrift, der lyder mest spændende 🙂

Det har vi lavet på årets mor/barn ridelejr

Sara og Paprika

Ridelejr – Første dag

Lørdagen startede med at hilse på hinanden, indkvartering, hilse på hestene og så videre. Efter frokost red vi alle på enten ridebanen eller dressur på springbanen i forskellige hold.

Sara og Tornado

Sara fik en skøn pony, Paprika. Uden den vildeste fremdrift, men fik hun den først i gang, gik den så pænt rundt. Perfekt til Sara. Hun var et stort smil og ønskede ponyen alle dagene på banen.

Jeg havde bedt om ikke at komme op på de store heste, det gør mig utryg. Så jeg fik en skøn 4 års hoppe, som var tilredet for 3 mdr. siden. Lai-Lai var en skøn islænder, der gik så fint rundt efter vi lige havde sporet os ind på hinanden. Kæmpe succesoplevelse for mig.

Om eftermiddagen var der turridning børnene – eller halv turridning for at alle kunne nå det. Så nogle red ud og andre red hjem. Det gik så fint. Sara fik en sød lille pony Tornado – bemærk mundkurven, den var absolut nødvendig på tur 😉

Efter aftensmaden var der hygge, afslapning og bling bling for børnene. Sara lavede et fint pandebånd til Fabio

Sara og Lille Prins er bagud fra starten

 

Ridelejr – Anden dag

Om formiddagen skulle vi på tur. Det var muligt at ride en rolig tur (skridt og lidt trav) eller en hurtig tur (skridt, trav/tølt og galop). Sara valgte rolig tur og jeg valgte hurtig tur. Sara ønskede at få Lille Prins – både fordi han er nusersød, og fordi hun så kunne få lidt mere trav (de små ben kan ikke følge med de større ponyer)!

Jeg fik en anden islænder, Lilja, som bare var super sød og stabil. Det var bare at sidde der og eventuelt lige justere farten. Skønt! Inden turen, havde jeg dog tilmeldt mig Hot Stone Massage. Så først 45 min. massage og så direkte op på hesten og ud i det blå. Velvære for krop og sjæl? Åh ja, det tror jeg nok lige!

Sara øver balance

Om eftermiddagen var der ponyhygge-leg for børnene, mens de voksne blevet introduceret til ridning med Cordeo. Børnene lærte at springe på (med hjælp) ponyen i skridt, hoppe af i skridt, de var oppe at stå på ponyen, og de skulle op på knæ, mens ponyen skridtede. Hold op man, hvor var de bare seje alle sammen. Ingen “det tør jeg ikke” eller lignende. På billedet er det Sara, der sidder på knæ. Tornado var den heldige pony, der skulle lægge ryg til pigerne (og jeg var den heldige trækker).

Til Cordeo ridning fik Sara igen Paprika, mens jeg fik en islænder, Kari. Sara endte med at galopere og galopere (dog med hovedtøj og tøjler) og havde igen en fantastisk tur. Min cordeo ridning gik ikke så godt, jeg ville for meget og kunne for lidt. Så jeg endte med at tage tøjlerne og få en god ridetur uden Cordeo.

Ridelejr – Tredje og sidste dag

Formiddagen var den samme som på anden dag: rolig tur og hurtig tur på samme heste. Om eftermiddagen var det muligt at springe, og det valgte vi begge. Som I kan læse om her: Træningsmetoder – varieret træning er jeg en kylling i forhold til at springe. Så det var en oplagt mulighed for at prøve det på en hest, der kunne springe. Jeg fik igen Kari (som jeg i øvrigt også sprang på sidste år), og det gik bare så fint. Det er nu fedt det springing – jeg må altså i gang på Fabio! Sara sprang også, endda i galop, så hun var pavestolt (for ingen af os behøver vi at snakke om højden. Det er ikke vigtigt. Jeg måtte endda få Caroline til at sætte et spring ned. Det havde nok sneget sig op på 50 cm … ;)).

Så var det tid til at pakke sammen og køre hjem. Det var så svært for Sara efter så fantastiske dage. Caroline afholdte i vinters børneridning sidste søndag i hver måned, og hvis hun fortsætter med det i efteråret, har jeg lovet Sara, at vi skal prøve det igen.

Hvad fik jeg ud af det?

Kari og jeg (mere eller mindre hovedløs)

Det første år tilmeldte jeg os egentlig for Saras skyld – og for at vi kunne prøve det sammen. Jeg regnede egentlig ikke med selv at få noget ud af at være på en mor/barn ridelejr og mit fokus skulle være på at sikre, at Sara fik en rigtig god tur.

Jeg må dog sige, at jeg alle år også har fået noget ud af det. Caroline formår at udfordre både nybegynderen og den erfarne rytter, ung som gammel. Så ud over at prøve at ride andre heste end min egen, har jeg prøvet at ride både i bidløs trense og i cordeo samt sprunget. Jeg har hygget med en masse dejlige mennesker og vendt forskellige problemstillinger med Caroline i forhold til min egen hest og ridning. F.eks. tæerne (læs mere her: Tæerne ind!). Det mærkelige er, at jeg ikke strittede med tæerne på nogen af hendes heste … Mærkeligt.

Der var også mødre med (jeg har endnu ikke mødt fædre på en ridelejr, men jeg ved, at de er meget velkomne), som aldrig havde redet før og nogle, hvor det var flere år siden. Jeg har fornemmelsen af, at alle havde en fantastisk tur og flere udtrykte, at de altså skulle have fundet ud af, hvordan de kunne komme i gang derhjemme igen. Er man først bidt af en gal hest …

Hvad har barnet fået ud af det?

Sara og Lille Prins

Det er imponerende at se, hvordan børnene rykker sig på ponyerne på de tre dage. Caroline har en fantastisk tilgang til disse børn og udfordrer dem på en helt fantastisk måde. Nogle af de sensitive børn tør faktisk ikke andet end at skridte rundt den første dag på ridelejren, men på tredjedagen galoperer de selv rundt. Caroline får dem til at indse, at de kan godt og der sker ikke noget – hvad er det værste, der kan ske? Sara har proklameret, at næste år skal hun med på hurtig tur. På Paprika. Så må vi jo nok hellere af sted igen. Og håbe, at Paprika er ledig.

Jeg ser ikke meget til Sara i løbet af de tre dage på ridelejr. Heldigvis. For det betyder at hun hygger sig gevaldigt med de andre piger. Der går ikke lang tid fra vores ankomst til de hopper rundt på trampolinerne og snakker hestesnak. Sådan var det ikke det første år, hvor hun søgte mig langt mere.

Denne gang begyndte jeg at overveje, om hun skulle af sted på juniorlejr næste år, altså uden mor. Da vi kom til tredje dagen kunne jeg dog mærke, at det skal hun ikke. Der var hun træt og begyndte at søge mig meget mere. Så vi tager nok et år mere på mor/barn ridelejr. Til gengæld kunne jeg rigtig godt tænke mig at få Fabio med næste gang – hvis jeg kan lokke nogen til at køre ham for mig ;-).

Mere information

Er du blevet nysgerrig efter mere eller overvejer du selv at tage af sted med din søn/datter, så kan du finde mere information her: ridecare.dk