Skal sadlen passe hesten eller både hesten og rytteren? Jeg er blevet udfordret på min egen mening om dette og har samtidig oplevet en del frustrationer over sadlen, siden jeg købte Fabio. I mål kommer man nok aldrig, for når hesten udvikler sig kropsmæssigt, skal sadlen jo tilpasses herefter.

Buler i sadellejet

Kort efter at have købt Fabio, begyndte han at få buler af sadlen i sadellejet. Sadlen var en Hintermeyer Anatomic. Jeg kontaktede den sadelmager, som senest havde omstoppet sadlen hos tidligere ejer og fik den efterstoppet. Det hjalp desværre ikke, så det blev nødvendigt med et besøg. Her blev det konstateret, at sadlen ikke lå korrekt på Fabios ryg, den var alt for lang og lå både ud over skulderen og ribbene. Jeg fik en sadel på prøve, som heller ikke lå godt.

Ser ikke helt sundt ud …

Ny sadel

Jeg blev temmelig frustreret og også lidt fortvivlet, for hvor skulle jeg lige starte henne, så jeg kunne finde en ny sadel, der lå perfekt? Pengene var ikke ret store, de var jo brugt på at købe Fabio.

Til mit held, var der en 3’er pony i sadlen, som gik med en kort sadel. Vi prøvede den på Fabio og fik en behandler til at vurdere den. Den lå rigtig godt! Jeg købte en lignende og fik en (anden) sadelmager til at kontrollere den, og den lå perfekt på Fabio. Det var en HDR Club 16″ fit 3. Fantastisk (og billigt)!

Dog var der et problem … sadlen var elendig for mig at sidde i. Det gik fint for pigerne på 3’er ponyen, men jeg kunne på ingen måde sidde i den – og slet ikke i galop. Det var en udfordring, for Fabio havde ikke så meget balance i galop, og når jeg så kartede rundt på ryggen af ham, havde staklen jo ikke en chance.

Jeg har altid ment, at det er vigtigst at sadlen passer til hesten og så må jeg bare lære at ride! Den holdning har jeg ikke helt mere, selvfølgelig skal sadlen passe til hesten, men hvis jeg ikke kan sidde ordentligt i den, så nytter det ikke noget. En sadel skal passe til både rytter og hest.

Ny sadel igen, igen

Efter et halvt år opgav jeg og begyndte at tænke over at finde en ny sadel. De øvrige i stalden har også været igennem mange sadler og de fleste er endt med en Prestige Lucky Dressage. Så den måtte jeg jo prøve på Fabio, passede den, kunne jeg jo komme med i staldens Prestige-klub ;-).

Jeg fandt en med rigtig bomstørrelse i Tyskland. Det var en Prestige Lucky Dressage 16″ bom 34. Jeg sidder som en drøm i den, sammenlignet med den anden.

Vores lækre Prestige Lucky Dressage sadel

Den lå også rigtig godt på Fabio og gav ikke Fabio buler i sadellejet. Den blev selvfølgelig godkendt af sadelmageren, endda med ordene “du er godt nok heldig med sadler, når man tænker på hvor sværere arabere kan være at finde sadler til”. Skønt! Det var i foråret 2018.

Siden har vi redet og redet (nå ja, og lavet andre sjove ting), men her i januar syntes min underviser, at min sadel var begyndt at glide frem på skulderen, når jeg red. Samtidig var Fabio begyndt at lægge temmelig meget ører under ridningen, så der var bestemt noget galt. Jeg satte ridningen på pause, indtil vi kunne få besøg af vores dygtige sadelmager.

Ganske rigtigt. Sadlen lå nu i bagvægt og det fik sadlen til at rutsje frem. Samtidig var sadlen blevet lidt skæv i venstre side og forklaringen lød, at det skyldtes opstigningen på trods af, at jeg aldrig bruger stigbøjlerne til at komme op med. Det blev jeg overrasket over, så nu vil jeg øve at stige op fra begge sider (en mental udfordring, der skal overvindes). Konklusionen blev, at bommen skulle udvides, og der skulle fyldes lidt stopning i.

Fabio og jeg er i en rivende udvikling, og vores læringskurve går bare opad. Jeg tror ikke på, at vi var kommet så langt, hvis ikke jeg havde ændret min holdning og erkendt, at jeg skulle have en sadel, der også passer til mig. Jeg kan ikke lære at ride ordenligt, hvis jeg ikke kan sidde i min sadel. Andre, der har gjort sig samme erfaring?