Vi kan alle blive enige om, at sikkerhed er enormt vigtigt i al omgang med vores skønne heste.

Jeg er temmelig hård ved min 9-årige datter, når det kommer til sikkerhed. Hun må ikke færdes omkring hestene uden ridehjelm og ordentlige sko/støvler (og selvfølgelig heller ikke til hest). Hun rider altid med ridevest. Hun kommer aldrig med ind på foldene. Hun bliver bedt om at flytte sig, hvis hun står eller går lige foran en hest. Hun må ikke være i ridehallen, hvis der er løse heste. Hun må ikke ride uden at jeg (eller en anden voksen) er i ridehallen. Ikke sidde inde under maven eller foran hesten, når hun skal strigle ben.

Men, når det kommer til mig selv … jeg er desværre ved at lære det på den hårde måde.

Første oplevelse

NU har jeg altid ridehjelm på, når jeg omgås hestene (og selvfølgelig til hest). Det lærte jeg først i sommers, hvor Fabio og jeg banker hovederne sammen, og han rammer mig på kindbenet. Jeg var blå, rød, gul og grøn. Desværre har jeg ingen billede af det. Han ville klø sig op ad mig, hvilket han ikke måtte. Da han blev ved, markerer jeg lidt tydeligere over for ham, at det må han altså ikke, hvorefter han svinger hovedet op og rammer mig. Av for d….

Siden denne oplevelse, har jeg stort set altid ridehjelm på, når jeg omgås ham. Sikkerhed frem for alt, selvom jeg ser fjollet ud med ridehjelm på.

Anden oplevelse

De to banditter

Og, heldigvis for det. For nylig gjorde jeg næsten alle de fejl, som jeg prøver at lære min datter ikke at gøre. Dog havde jeg ridehjelm på.

Min veninde og jeg vil løsspringe vores skønne ponyer. En ad gangen, dog vil vi også lige lade dem gå løse i ridehallen sammen. De er som to Golden Retrivere og opsøger konstant mennesker – også for at se, om vi måske skulle have en lille godbid. Det havde jeg sørme: De kommer hen til mig, Badi står inderst helt inde mod barrieren, Fabio lige op ad ham. Jeg står foran dem (!) og giver en godbid til dem hver. Da Fabio finder ud af, at jeg ikke har mere, bider han Badi. Badi er lavest i hierkieret af de to og tænker kun på at komme væk og den eneste vej, han kan komme væk er, at løbe den vej, jeg står. Så han løber ind i mig og jeg vælter.

HELDIGVIS kom jeg ikke alvorligt til skade. Jeg slog min balle, fod, tommelfinger og får mere ondt i ryggen end jeg normalt har. Intet er dog alvorligt, og alt er væk i løbet af et par dage, men det satte mange tanker i gang om, hvor hurtigt der kan ske noget og hvor vigtigt det er, at vi hele tiden tænker os om og har fokus på sikkerhed i al omgang med hestene – selv de roligste af slagsen.

Selv når jeg massere Fabio, er jeg også begyndt at have ridehjelm på (læse mere om massage i mit indlæg herom: Hestemassage)