Jeg købte Fabio, da han var 5½ år. I juni 2017. Tidligere ejer havde planer om, at han skulle starte LA om efteråret, hvis han ikke blev solgt inden. Så man skulle jo forvente, at han her som snart 7 års kunne gå en LA. Nu er jeg jo fritidsrytter og går ikke op i at ride stævner, men jeg kigger da engang i mellem i de forskellige dressurprogrammer for at vurdere, hvad niveau vi ligger på. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er på LA niveau. Jeg tror faktisk, at tidligere ejer sagtens kunne have startet LA på ham, som hun sagde, men jeg er ikke på det niveau, og det er jo mig, Fabio slæber rundt på. Så vi har brug for dressurundervisning.

Dressurundervisning

Der er altså en masse at træne for os som ekvipage. Til det har vi en fantastisk dressurunderviser til at hjælpe os. Jeg er stor tilhænger af at få undervisning. Det skal selvfølgelig være ved en kompetent underviser, der kan se, hvor vi er, hvor vi skal hen og hjælpe os derhen på rette måde. Selvfølgelig i samarbejde med mig som rytter og med fælles fokus på, hvor hesten er både aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt. Det er også vigtigt, at underviseren taler et sprog, som jeg forstår. En, der kan omsætte det teoretiske til metaforer, for så husker jeg det bedre og en, der skaber så meget tillid, at jeg kan stille alle de dumme spørgsmål, også mere end én gang.

Heldigvis har jeg en underviser, der opfylder disse krav. Udover alt ovenstående, har vi det også sjovt sammen. En stående joke er, at der også skal være plads til rideteori i undervisningen … jo, vi taler da om ridningen, men det er i stilstand inde på midten, så rytteren her kan få en pause, for det er faktisk hårdt at ride! Det bliver heldigvis mindre og mindre, nu hvor rytteren kommer mere og mere i form, så nu er pauserne mest for at Fabio ikke syrer til 🙂

Men, hvorfor overhovedet få dressurundervisning? Kan jeg ikke bare klare det selv? Svaret ligger nærmest både i det, jeg har skrevet ovenover og det, der kommer herunder samt i mine to indlæg om Tæerne ind (se links nederst i dette indlæg). Alle mine rytterfejl, min manglende erfaring, ung pony, det hele kalder på undervisning. Jeg havde f.eks. ikke opdaget, at jeg lænede mig så meget fremad, specielt i trav. Min datter kommenterede det godt nok, men det var først da min underviser sagde det, at jeg det gik op for mig, hvor slemt det var. Så det behøver ikke så mange flere ord: Dressurundervisning er vigtigt.

Hvad træner vi så? – Galopanspring

Vi udvikler os hele tiden og har en dejlig læringskurve, der er støt stigende. Stigende på et niveau, hvor både Fabio og jeg kan følge med.

Vores store udfordring har været galopanspring. Så i dressurundervisningen, har vi haft fokus på det. I starten, kunne jeg slet ikke få Fabio til at springe an i højre galop. Han sprang altid an i venstregalop, og der kunne gå lang tid fra jeg havde givet hjælperne, til han egentlig sprang an og ofte var det med et bukkespring som følgesvend. Jeg havde desværre rytterfejl, hvilket ikke gjorde det nemt for ham. Jeg løftede hænderne meget højt og lænede mig meget, meget fremad. Kombineret med, at han måske ikke havde verdens bedste balance alderen taget i betragtning, så blev det bare svært for ham. Min daværende sadel hjalp mig heller ikke til at sidde ordentligt.

Sidenhen har jeg skiftet sadel og fået dressurundervisning! Vi startede med min overkrop, der skulle blive tilbage. Damn, det er svært at ændre de vaner, men det bliver bedre og bedre. Nu springer Fabio korrekt an og er præcis på hjælperne stort set hver eneste gang – og hvis han ikke er, så er det udelukkende min skyld. Han slår stadig voldsomt fra med hovedet i galopanspringet og giver også stadig et bukkespring. Efter at jeg til sidste dressurundervisning fik det råd, at jeg skulle holde mine hænder nede ved sadlen (i stedet for at være meget højt oppe), er det allerede blevet meget bedre. Hovedet er tættere på at være på plads, og jeg får ikke bukkespring hver gang. Nu blev Rom jo ikke bygget på en dag, men når bare vi er på rette vej, så er jeg tilfreds!

Her kan min dårlige holdning godt fornemmes, selvom vi holder stille (det er mig til højre)

Hvad træner vi så? – Sidebevægelser

Noget Fabio til gengæld har rigtigt nemt ved er versader og schenkelvigninger. Jeg har ikke særlig meget erfaring med disse øvelser. Så jeg er yderst heldig med at have en pony, der bare gør det og kan lære mig det. Selvfølgelig samtidig med at min underviser vejleder mig i hvilke hjælpere, jeg skal give Fabio, at jeg skal sænke skulderen og så videre.

Så det øver vi også lidt af på hver volte. Nogle dage springer jeg over disse eller en af disse øvelser og øver noget andet.

Hvad træner vi så? – Alt det andet

Vi træner også skridt/trav overgange og parader og en god øvelse, som jeg har lært af min underviser: at ride ned af midterlinjen og en halv bue tilbage til hovsalget. Her kan man rigtig mærke, om hesten er korrekt i balance, reagerer på hjælperne og er dejligt løsgjort. Så sammen med slangegange og 12 meter volter, træner vi også denne øvelse. Vi rider også tit inden for hovslaget.

Noget, jeg har meget fokus på, er at få Fabio til at søge mere frem og ned. Han kan have lidt tildens til at gå bag min hånd og ikke søge ordenligt frem. Til dette får jeg også god hjælp og støtte fra min underviser.

Alt i alt prøver jeg at skifte mellem alle øvelserne, også når jeg ikke får dressurundervisning men rider selv. Både så jeg husker at få trænet alle de forskellige, gode øvelser men også for at det ikke bliver kedeligt og ensformigt for hverken Fabio eller jeg.

Så inden længe tror jeg faktisk på, at vi vil være på LA-niveau. Med den rigtige indstilling og den rigtige dressurundervisning! Jeg arbejder selvfølgelig også stadig med min opstilling … læs mere her: Tæerne ind og Tæerne ind II

Mærkeligt nok har jeg næsten ingen billeder af mig til hest … øh pony! Det må jeg få gjort noget ved!